"Fra spanskrør til elevråd"
"Voksne skal tænke på at betale regninger - vi skal bare gå i skole og lære ting og komme hjem og lave lektier". Anne, 11 år

Så nemt og sorgløst har det bestemt ikke altid været at gå i skole i Danmark. Det viser reglementet for Aarhus Borgerskole 1945: "Legemlig Straf, der kun maa bestaa i Slag med tyndt Spanskrør, bør Læreren kun anvende undtagelsesvist og da med Ro og Maadehold. Over for Pigebørn maa legemlig Straf kun anvendes med Overlærerens billigelse og i hans Nærværelse".

Heldigvis har folkeskolerne - ligesom resten af samfundet - været i rivende udvikling. Meget har ændret sig siden. Fra mange små landsbyskoler til nye, større centralskoler i byerne. Fra dengang man sagde "De" og rejste sig for læreren til 70'ernes
rundkreds-pædagogik, hvor eleverne kommer på fornavn med læreren. I dag er folkeskolen det, man kalder en enhedsskole. Det vil sige, at der principielt ikke gøres forskel på eleverne. Man deler ikke længere elever op efter, hvor dygtige de er.

Mange fra vores bedsteforældres generationer og generationerne før dem har kun gået i skole i 7 år. Dengang havde man et noget andet syn på uddannelse, end vi har i dag. Man behøvede ikke så meget uddannelse for at være bonde eller arbejdsmand. I dag, hvor mulighederne er langt mere mangfoldige, er uddannelse et særdeles vigtigt nøgleord.

I 1967 svingede man spanskrøret for sidste gang i de danske folkeskoler. Men forældrene havde stadig ret til at give deres ulydige børn en lussing, bedre kendt som revselsesretten.
I midten af tresserne bliver lørdag skolefridag, og eleverne opmuntres til at sige "du" til lærerne.

Genoplev følelsen fra første skoledag,skolegården, lejrskolen, skolefesterne, besøget hos skolelægen.
Følg udviklingen fra de små landsbyskoler til de nye centralskoler i byerne. Fra dengang eleverne sagde "De" og rejste sig for læreren til 70'ernes rundkreds-pædagogik, hvor eleverne bliver på fornavn med læreren